Ørkner i rasende udenfor – Woetmann / Almholt

Albummet blev udgivet som 300 stk. vinyl-LPer af forlaget Kronstork og som digital download via Bandcamp og diverse streamingtjenester. I forbindelse med udgivelsen blev vi interviewet i Kulturen på P1, hvor man kan høre uddybende om arbejdsprocessen, samspillet mellem musik og tekster og om samfunds-begivenheder som katalysator for kunst. Albummet fik desuden rosende anmeldelser af Jazznyt og Undertoner, som gav den 5 ud af 6 stjerner. Lyt til nummeret MAD MINUTE i nedenstående afspiller, eller stream hele albummet via Bandcamp.

TEKSTERNE

Albummet udnytter vinyl-LPens format ved at hver side tager udgangspunkt i to forskellige af Woetmanns værker og dermed repræsenterer to forskellige tematikker: side A tager udgangspunkt i tre tekster fra teaterstykket TIL MINE BRØDRE, som Woetmann skrev til Aarhus Teater. Teksterne beskæftiger sig med moderne krig og Danmarks deltagelse i Afghanistan. Side B består udelukkende af langdigtet Bag Bakkerne, Kysten, der er blevet til et 17 minutter langt værk, der langsomt går fra de danske sommerstrande til flygtningebåde fanget på et stormombrust Middelhav midt om natten.

MUSIKKEN

Al musikken tager udgangspunkt i klaverinstrument men i en meget manipuleret form. For det første er klaveret ofte præpareret, hvilket betyder at man sætter genstande som skruer, ledning, gummi og jernplader ind på strengene for at skabe helt nye klange. Disse klange er så yderligere manipuleret i computeren med en lang kæde af elektroniske effekter. Lydbilledet bliver dermed en sammensmeltning af organiske og kunstige lyde, hvorved musikken fremstår både genkendelig og fremmed.

Foto: Thomas Gunnar Bagge

SAMARBEJDET

Woetmann og Almholt mødtes første gang i forbindelse med indspilninger til et bestillingsværk som Almholt udførte til Lyd+Litteratur-festivalen i Aarhus i 2012. I 2017 var det så Define Festivalen i Sønderborg, der havde inviteret Peter-Clement Woetmann til optræde med en musiker han selv kunne vælge. Valget faldt på Almholt og de første versioner af albummets numre fik således premiere ved Define festivalen i 2017. Sidenhen har vi optrådt hos Kunsthal 44 på Møn, Kunsthallen Den Frie, Odense Lyrik Festival og Lyd+Litteratur Festivalen i 2019.

PETER-CLEMENT WOETMANN (f. 1985), modtager af Statens tre-årige arbejdslegat, uddannet ved Forfatterskolen 2006. Debut med digtsamlingen Heldigvis er skoven blevet væk (Forlaget Borgen, 2005). Aktuel med langdigtet Bag bakkerne, kysten(2017) og teaterstykket Lav sol(2018). Redaktør ved forlaget Kronstork. Husdramatiker ved Aarhus Teater.

MIKKEL ALMHOLT, pianist og komponist (f. 1977), uddannet i musikvidenskab ved Aarhus Universitet (2007). Udgivet tre studiealbums og et live-album. Turneret i USA (2012) og Tyskland (2015, 2016 og 2018), samt adskillige koncerter i Danmark.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: